Ejerforeningen Æblehaven

Afstemningsresultat vedr. Plan B – Ordinær generalforsamling

Afstemningen havde flest stemmer for en virtuel ordinær generalforsamling(OGF), så frem det ikke er muligt at afholde OGF fysisk den 27. marts grundet Corona. Som vi tidligere har skrevet, er det dog kun muligt at afholde en virtuel generalforsamling hvis der er enstemmighed omkring det, da vi ikke har indføjet muligheden for virtuel OGF i vores nuværende vedtægter. Der er dog kommet indsigelser mod en virtuel OGF, hvorfor det ikke er en løsningen denne gang.

Tilbage i Plan B er afholdelse af OGF ved fysisk fremmøde i oktober. Bestyrelsen foreslog den 2. okt.. Denne dato er der indvendinger mod. Nogen ønsker at det skal være i uge 42, andre er i mod, da det er den sidste store udlejningsuge i ferieåret. Der er flere der ønsker OGF afholdt efter uge 42, da man derved har mulighed for både at gøre sit hus vinterklar, og deltage i OGF.
Bestyrelsen har ingen præferencer for den ene eller anden dato i oktober. Vi kan sagtens flytte OGF til lørdag den 30. okt. for vores skyld. Hvis der ingen indvendinger er mod den 30. okt., bliver det den dato. Hvis der kommer bare en indsigelse mod den 30. okt., holder vi fast i den 2. okt.

Vi håber på forståelse for ovennævnte, da det som tidligere er skrevet, kan være svært at gøre alle tilfredse.

Vi har i bestyrelsen haft en række virtuelle møder, som fortløbende vil fortsætte frem til det tidspunkt hvor vi senest skal sende diverse materiale til Rønne Revision. Dette er med henblik på den lille mulighed der er for at afholde OGF til tiden. Referat fra alle disse møder, vil som tidligere år, blive udsendt til jer på hjemmesiden uanset om OGF kan gennemføres den 27. marts eller ej.

Bestyrelsen ser frem til en fysisk OGF på et af de givne tidspunkter i 2021, og muligheden for at møde så mange af jer som muligt.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *